Cradle-to-gate
Cradle-to-Gate er et beregningsværktøj udviklet i projektet og indeholder mere end 5.000 validerede emissionsfaktorer. Værktøjet kan frit anvendes af SMV’er og andre virksomheder til at beregne det estimerede CO₂-aftryk for deres produkter i et cradle-to-gate-perspektiv.
I den første video nedenfor fortæller Senior Researcher, Hans Sanderson, fra AU iClimate mere om baggrunden for udviklingen af værktøjet, og hvordan du kan bruge det i din virksomhed. I den anden video guider Managing Partner, Jakob B. Lauritsen, fra Gejst Studio, dig derefter igennem værktøjet, og viser hvordan du bruger værktøjet og dets funktioner.
Selvom du med værktøjet kan beregne dit produkts CO₂-aftryk, opfordres du og din virksomhed til fortsat at gå i dialog med jeres kunder om deres behov for CO₂-rapportering og dokumentation på tværs af værdikæden.
Disclaimer:
Aarhus Universitet stiller Cradle-to-Gate til rådighed som et forskningsbaseret beslutningsstøtteværktøj, men påtager sig intet ansvar for de beregninger, resultater eller beslutninger, som virksomheder udleder af værktøjets anvendelse. Det er udelukkende den enkelte virksomhed, der er ansvarlig for de data, forudsætninger og beregningsresultater, der anvendes og kommunikeres eksternt.
Aarhus Universitet kan alene stå inde for validiteten af de emissionsfaktorer, der indgår i værktøjet, men ikke for virksomhedsspecifikke anvendelser, input eller fortolkninger af resultaterne. Cradle-to-Gate kan derfor ikke sidestilles med tredjepartsvaliderede miljøvaredeklarationer (EPD’er) eller livscyklusvurderinger (LCA’er).
Virksomheder må derfor ikke angive, at Aarhus Universitet har valideret deres beregninger, produkter eller resultater, men kan udelukkede henvise til, at de har anvendt beregningsværktøjet Cradle-to-Gate, udviklet af Aarhus Universitet, til estimering af produktets CO2-aftryk.
Baggrunden for udviklingen af værktøjet
Hvordan du bruger værktøjet
Cradle-to-gate
Klik her for at komme videre til cradle-to-gate værktøjet, der hjælper dig med at beregne CO2-aftryk på enhedsniveau.
Linket åbner i en ny fane