ESG

Projektets partnere

Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Center for Små og Mellemstore Virksomheder og nedenstående partnere.

Partner

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat fond, der arbejder for at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Fonden hjælper danske virksomheder med ny viden, værdiskabende innovation og relevante kompetencer. De indsatser som fonden igangsætter beskæftiger sig primært med bæredygtig produktion, cybersikkerhed, nye teknologier og internationalisering. I netop dette projekt er det især fondens fokus på bæredygtig produktion der gør sig gældende og håbet er, at projektet kan være med til at gøre ESG-rapportering til en konkurrencefordel for danske virksomheder.

Læs mere
Partner

AU iClimate

AU iClimate centret forener eksperter, der dækker alle videnskabelige og tekniske discipliner og aspekter af miljøøkonomi på Aarhus Universitet – lige fra systembiologer til klimaeksperter og ingeniører. Centret er specialister specialiseret i at kortlægge virksomheders og værdikæders CO2-regnskab og ESG.

iClimate’s opgave i projektet er derfor at supportere deltagervirksomhederne i at udvikle deres egne ESG-rapporter. Derudover bidrager iClimate også til udvikling af ESG videnværktøjer og best practice samt formidling via projektets afsluttende roadshows.

Læs mere
Partner

Gejst Studio

Gejst/Studio er et strategisk bureau, der rummer både strateger, kreative og forretningsudviklere, og som skaber strategier, digitale oplevelser og produkter, der skaber værdi for virksomheder og brugere. Gejst/Studio har stor erfaring med at indsamle brugerindsigt, i at udvikle brugervenlig og innovativ historiefortælling og i grafisk og digital formidling af forsknings- og projektresultater.

På projektet vil Gejst Studio indgå i designet og udviklingen af værktøjer, webinarer og ESG best practices.

Læs mere
Partner

Cabi

Som uafhængigt landsdækkende non-profit videnshus har Cabi i mere end 20 år arbejdet målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi stiller kvit og frit operationelle værktøjer, brugbar viden og vejledning til rådighed for virksomheder, jobcentre og andre organisationer, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

I projektet er social bæredygtighed omdrejningspunkt for Cabis bidrag i form af f.eks. oplæg på webinarer, medvirken i videoer samt bidrag til værktøjskassen og facilitering, når fokus er på S’et i ESG.

Læs mere

Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål til projektet.
Kontakt
Annabeth Aagaard

Annabeth Aagaard

Projektejer
Professor, PhD, MSc. og projektejer på ESG - Fra rapportering til forretning, Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus BSS.

Maria Dahl Andersen

Projektleder
Post.doc, PhD, Cand.merc.ling. og projektleder på ESG - Fra rapportering til forretning, Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.