Environmental
E’et i ESG står altså for miljø- og klimamæssige forhold, f.eks. CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer, og cirkulær økonomi. Det drejer sig både om at forstrå de miljømæssige risici og muligheder og om at tage ansvar for, hvordan virksomheden påvirker klima og natur.
For en SMV kan det betyde mange ting afhængigt af branche og sektor:
- En produktionsvirksomhed kan f.eks. arbejde med affaldshåndtering, energieffektivitet og reduktion af forurening.
- En servicevirksomhed kan fokusere på klimavenlige indkøb, grøn transport eller lavere energiforbrug på kontoret.
- En virksomhed i energisektoren kan fokusere på brugen af fossile brændsler, CO2-udledning og investeringer i vedvarende energikilder.
Kort sagt handler E’et i ESG om at sætte retning for, hvordan virksomheden reducerer sin CO2-udledning, minimerer affald og forurening og bruger naturressourcer på en bæredygtig måde.
For SMV’er er det ikke altid et spørgsmål om store investeringer, men om mindre, konkrete tilgag, der tilsammen kan gøre en stor forskel både for miljøet og for virksomhedens konkurrenceevne.
På Dansk Industris hjemmeside kan du læse mere om, hvordan I kan arbejde med E’et i ESG i din virksomhed.